FC Barcelona
Se alle FC Barcelonas kampe direkte via live streaming.
Du kan se Messi og co. helt uden abonnement.
Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme.
Barcelona er et af de allerstørste fodboldhold i verden, og klubben spiller altid med dér, hvor det er rigtig sjovt.
Vil du se Agüero, Depay, Suarez, Braithwaite og alle de andre Barca-stjerner i aktion, så kan du gøre det helt uden at betale for abonnement.
Bookmakerne live streamer alle kampene fra La Liga og Copa del Rey, og det betyder, at du hver uge kan se Barcelonas kampe direkte på din mobil, tablet eller computer, hvis blot du har penge stående på din spilkonto. Det er både nemt og hurtigt at komme i gang med live streaming – læs videre og se hvordan.
SE FC BARCELONAS KAMPE
DIREKTE OG UDEN ABONNEMENT
HISTORIEN OM FC BARCELONA
Barcelona er blandt de største og rigeste fodboldhold, man finder på denne klode, og klubbens trofæskab bugner af alverdens titler. Barcelona har vundet alt, hvad der er at vinde, og der er ikke mange fodboldklubber, der har nydt lige så stor succes – både nationalt og internationalt – som Barca har. En række af historiens bedste fodboldspillere har huseret på det catalanske storhold, heriblandt Johan Cruyff, Ronaldo, Romario, Ronaldinho og Messi, og de har sammen med de øvrige Barcelona-spillere sat tykke streger under FC Barcelonas storhed.
Det hele startede i 1899, da schweiziskfødte Joan Gamper sammen med en gruppe schweiziske, engelske og spanske fodboldspillere stiftede Football Club Barcelona. Gamper arbejdede som regnskabsmedarbejder, men hans hjerte bankede for fodbold, og forinden grundlæggelsen af FC Barcelona, arrangerede han fodboldkampe i lokalområdet. Gamper var hovedmanden bag den nye catalanske fodboldklub, og han fejres hvert år ved, at man før sæsonstart afholder den såkaldte Gamper-turnering.
FC Barcelona var en øjeblikkelig succes, og allerede i 1902 kunne klubben placere den første pokal i trofæskabet. Barcelona er hovedstad i regionen Catalonien, og klubben begyndte sin succes i den regionale liga, da deres første titel var det catalanske mesterskab. I samme sæson nåede Barca til finalen i Copa del Rey, hvor det dog blev til et nederlag til Bizcaya. I de efterfølgende år vandt Barcelona en håndfuld mindre turneringer, men der opstod både organisatoriske og økonomiske problemer, som truede med at lukke klubben.
I 1908 tog stifteren Joan Gamper over i rollen som klubpræsident, og hvem skulle være mere passende til at sikre klubbens fremtid, end manden der stod bag tilblivelsen? Gamper sørgede blandt andet for, at Barcelona fik sit eget stadion, og at man derved var sikret en stabil indtægt. Den nye præsident fik lynhurtigt klubben tilbage på fode, og allerede i 1909/1910-sæsonen vandt FC Barcelona Copa del Rey, som udgjorde det spanske mesterskab, indtil den spanske liga blev oprettet i 1928. Dette blev startskuddet til FC Barcelonas dominans i Copa del Rey, som de genvandt de to efterfølgende år, og som de har vundet 29 gange igennem tiden, hvilket er rekord.
Da den første udgave af La Liga blev spillet i 1928-1928-sæsonen, var det Barcelona, der løb med sejren. Her sluttede de to point foran Real Madrid, og de to klubber skulle vise sig at komme til at kæmpe om det spanske mesterskab helt frem til i dag. De to klubber er, sammen med Athletic Bilbao, de eneste spanske klubber, der aldrig har spillet i andet end den bedste spanske række. Barcelona har vundet La Liga 24 gange men må se i øjnene, at de ikke kan hamle op med Real Madrids 33 mesterskaber.
Football Club Barcelona er Cataloniens flagskib, og det har sammen med den sportslige konkurrence haft essentiel betydning i forhold til massiv rivalisering med Real Madrid. Barca repræsenterer den catalanske kultur, og mottoet ”Més que un club” – som betyder ”mere end en klub” – illustrerer netop, at Barcelona ikke blot er en fodboldklub, men et symbol for hele Catalonien. Omvendt repræsenterer Real Madrid den spanske nationalisme og centralisering, og rivaliseringen mellem de to klubber bunder således i lige så høj grad i et politisk aspekt, som i et sportsligt. Catalonien har i nærmest umenneskelige tider ytret ønske om at løsrive sig fra det øvrige Spanien og blive en selvstændig nation, og et andet centralt aspekt i rivalisering er Francisco Francos undertrykkelse af catalanerne. Diktatoren forbød blandt andet det catalanske sprog, og i forhold til FC Barcelona krævede han, at klubben ændrede både logo og navn frem til 1974, hvor kravet blev ophævet.
Imens borgerkrigen rasede i perioden 1936 til 1939, lå spansk fodbold i dvale, men da bolden igen rullede på de spanske fodboldbaner, var Barcelona igen med helt i front. Den catalanske klub vandt pokalturneringen i 1942, og i løbet af 40’erne vandt Barca ligaen tre gange. Også i 50’erne nød Barcelona fin succes med to pokaltitler og fire mesterskaber, hvoraf det sidste kom i 1957, som også var året, hvor man påbegyndt bygningen af Camp Nou.
Camp Nou skulle vise sig at blive et legendarisk stadion, der gennem tiden har dannet ramme om et utal af kæmpemæssige succeser og en gigantisk mængde fremragende fodboldkampe. Folkene bag det nye stadion havde sat næsen op efter et Camp Nou, der skulle kunne huse 150.000 tilskuere, men man måtte i sidste ende nøjes med 93.053 pladser. Siden da er stadionet blevet udvidet, så det den dag i dag kan rumme 99.354 fodboldelskende fans, og det gør Camp Nou til det største stadion i Europa og det næststørste i verden.
60’erne blev et skidt årti for Barcelona, som ikke vandt et eneste mesterskab, mens både 70’erne og 80’erne blot bød på en enkelt La Liga-titel i hvert årti. Barca-fansene vil derfor forsøge at glemme denne periode for de sportslige resultater. De vil formentlig i stedet huske Johan Cruyff, som skulle blive den måske vigtigste skikkelse i klubbens historie. Hollænderen kom til i 1973 fra Ajax, og frem til hans skifte i 1978 tryllebandt han de spanske fodboldfans med sin formåen på grønsværen. Han blev hentet til Catalonien for en rekordstor transfersum, og han sørgede allerede i sin første sæson for et mesterskab. Dette blev det eneste Barca-mesterskab, han vandt som spiller, men på trods af de manglende titler, har hollænderen en særlig plads i Barcelonas historie.
Det var først da Cruyff i 1988 vendte tilbage til Barcelona, ti år efter hans afsked, at den hollandske fodboldlegende bragte de triumfer i hus, som hans evner retfærdiggjorde. Denne gang optrådte Cruyff som cheftræner for den catalanske storklub, og fra 1988 til 1996 vandt han blandt andet seks spanske mesterskaber. Hollænderen praktiserede en offensiv, teknisk og uhyre underholdende spillefilosofi, der kom til at præge den spillestil, som Barcelona efterfølgende er blevet så kendt for. Med det såkaldte ”tiki-taka” vandt FC Barcelona mesterskabet fire sæsoner i træk, fra 1991 til 1994, og det suveræne hold med spillere som Pep Guardiola, Ronald Koeman, Michael Laudrup og Hristo Stoitchov fik tilnavnet ”El Dream Team”. Med 11 titler blev Cruyff den mest vindende Barca-manager, men i hans to sidste sæsoner blev det ikke til nogen trofæer, og da han til sidst ikke kun enes mere med præsident Josep Núñez, stoppede han i 1996.
Herefter tog Bobby Robson over som træner, og et af englænderens første tiltag var at lokke den brasilianske superstjerne Ronaldo til klubben. Både Robson og Ronaldo blev med det samme kæmpemæssige succeser, idet Barcelona i 1996/1997-sæsonen vandt både UEFA Cuppen for mesterhold, Copa del Rey og Supercopa de España. Robson var kun ansat på en kort kontrakt, så han stoppede allerede efter successæsonen for i stedet at gøre plads til Louis van Gaal. Van Gaal stod ved roret fra 1997 til 2000 – indtil han i 2002 vendte tilbage for en enkelt sæson – og på trods af en skidt start hev Barcelona, i van Gaals første periode som træner, to mesterskaber, en pokaltitel og et UEFA Super Cup-trofæ hjem.
I 2000 overtog Joan Gaspart rollen som præsident fra Josep Núñez, og det blev starten på et par forfærdelige år for FC Barcelona. Flere trænere var inde over, og van Gaal var en hurtig tur tilbage i Catalonien, men lige lidt hjalp det. Først da Joan Laporta i 2003 overtog præsidentembedet, og i den forbindelse ansatte Frank Rijkaard som cheftræner, vendte lykken for catalanerne. Rijkaard opbyggede et vinderhold med spillere som Ronaldinho, Samuel Eto’o, Deco, Carles Puyol og Rafael Marquez, og frem til 2008 kunne den hollandske træner fejre en Champions League-triumf, to spanske mesterskaber og to spanske Supercup-sejre. Efter skuffende sæsoner i 2007 og 2008 blev der vinket farvel til Rijkaard, som blev erstattet af Pep Guardiola, der inden da blot havde en enkelt sæson i spidsen for Barcelonas B-hold på sit træner-CV. Guardiola var i sin tid kommet op fra Barcas ungdomsakademi ”La Masia” og ind på A-holdet, dengang Cruyff var træner, og Guardiola var mere end parat til at videreføre de dyder, som Cruyff i sin tid havde stået for.
Guardiola solgte de to store profiler Ronaldinho og Deco, mens han i stedet byggede holdet op om de hjemmeavlede spillere Xavi, Andrés Iniesta og Lionel Messi. Den nye træner kendte klubben indefra, da han selv havde spillet i klubben siden 13-års alderen, og han lagde ud med at føre Barcelona til klubbens bedste sæson nogensinde. I 2008/2009-sæsonen vandt catalanerne således både Champions League, La Liga og Copa del Rey, og med ét havde den uprøvede træner slået sit navn fast på verdensscenen. Guardiola havde videreudviklet ”tiki-taka”-stilen, og det viste sig uhyre effektivt. I løbet af sine fire år som Barcelona-træner vandt den store taktiker hele 14 titler, men i 2012 valgte han at forlade klubben. Siden da har Tito Vilanova, Gerardo Martino og Luis Enrique stået i spidsen for Barcelona-holdet, og heraf er det sidstnævnte, der har haft størst succes med blandt andet to mesterskaber og en Champions League-triumf.
Enrique annoncerede forud for 2017/2018-sæsonen sin afsked, og siden da har den tidligere Athletic Bilbao-manager Ernesto Valverde ståen i spidsen for FC Barcelona. Han har indtil videre vundet to spanske mesterskaber og skabt ganske gode resultater også i Champions League, hvor holdet dog på uhørt vis har formøblet enorme føringer. I 2018 blev holdet elimineret i kvartfinalen via et 3-0 nederlag mod AS Roma i returkampen, hvor man ellers havde en sejr på 4-1 med i bagagen. Dette gentog sig i 2019, hvor man i semifinalen vandt første kamp mod Liverpool hjemme på Camp Nou med 3-0. Returkampen på Anfield Road blev en ydmygelse, hvor Messi og co. tabte hele 4-0. Disse resultater har da også skabt frustration hos fansene, og rygterne har svirret om en eventuel fyring af Valverde. Det bliver spændende at se om Barcelona igen kan formå at finde opskriften på succes i Champions League i de kommende sæsoner.
LIVE STREAMING AF FC BARCELONAS KAMPE
LIVE STREAMING
AF FC BARCELONAS KAMPE
- Gå til Bet365 – KLIK HER!*
- Opret en konto
- Se og spil på FC Barcelonas kampe
Du kan live streame Barcelonas kampe nemt og hurtigt hos Bet365, og det eneste det kræver er, at du har en konto med penge på saldoen.
Med en Bet365-konto kan du streame samtlige kampe fra både La Liga og Copa del Rey, og du slipper derfor for at skulle investere i dyre abonnementer på streamingtjenester.
Live streaming hos Bet365 er super simpelt at komme i gang med, og så er det selvfølgelig 100 % lovligt. Du kan tilmed streame direkte på både mobil, tablet og computer.
Følg blot trin for trin-guide i venstre side, og så er du på ingen tid klar til at live streame alle Barcelonas kampe.
SE FC BARCELONAS KAMPE
DIREKTE OG UDEN ABONNEMENT
TRE ALTERNATIVER TIL SPANSK FODBOLD
Bet365 streamer ikke kun spansk fodbold. Nej, faktisk kan du se med direkte fra flere af de største ligaer i verden. Her får du tre eksempler på, hvad kan du se.
Hvis du er Barca-fan, holder du formentlig af smuk fodbold, og i så fald vil du ikke blive skuffet ved at følge Bayern Münchens færd i Bundesligaen. Tyskerne råder over nogle af verdens bedste spillere, og du kan se dem i aktion via live streaming hos Bet365. Du bestemmer selv, om du vil se kampene via mobil, tablet eller computer.
Den Gamle Dame har været altdominerende i Serie A i de sidste mange år, og truppen bugner af sublime fodboldspillere, som vil gøre alt, hvad de kan for at genvinde mesterskabet endnu en gang. Bet365 har rettighederne til den italienske liga, så du kan selvfølgelig se med, hvis du har en Bet365-konto med penge på saldoen.
Den tyrkiske liga er uhyggeligt åben med både Fenerbahce, Besiktas og Galatasaray som mulige mestre. Sidstnævnte har rekorden for flest tyrkiske mesterskaber, og da den tyrkiske liga i løbet af de seneste år er blevet attraktiv for nogle af de bedste fodboldspillere, er der god grund til at se med via live streaming hos Bet365.
Forfattere: Anders J.
Er du nået herned på siden, skulle du gerne være klar til at streame fodbold direkte hos bookmakerne. Ellers kontakt mig HER.
God fornøjelse!
// Anders